Ortenvej 120, Orten, 6800 Varde

Med kort afstand til byskiltet og villakvarterene i Varde Nord, finder du denne hyggelige lille landejendom, der fremstår i lys og meget indbydende stand. Her er der god plads både inde og ude, og vi er ret sikre på, at de fleste familier her kan få deres krav og behov for plads dækket. Så vil du gerne have en rummelig og gedigen bolig på landet, og alligevel være tæt på byen og bylivet, så synes vi, at Ortenvej 120 er et godt bud på din fremtidige bolig.

Stil og indretning lever fuldt ud op til de krav og standarder, der stilles til en moderne bolig i dag. Gode velindrettede rum, lyse venlige materialer og farver, og en stand der gør, at boligen fremstår indflytningsklar. Opvarmningen er med træpillefyr, der er indlagt byvand, og kloakering er et nedsivningsanlæg.
Udbygningerne fremstår i god og meget anvendelig stand, og er bla. indrettet med fyrrum, værksted, garage og i øvrigt disponibel plads alt efter behov. Udenomsarealerne er anlagte og nemme at overskue. Der er en rigtig fin gårdsplads samt en pæn anlagt have, og terrasser anlagt med belægningssten så du kan placere dig efter både sol og skygge. Udbygningerne kan anvendes til forskellige formål, og tænker du på at drive virksomhed fra hjemmeadressen, er der bestemt også mulighed for det - kort sagt, på Ortenvej 120 er der rigtig mange muligheder!

Indeholder: Entre og bryggers med installation for vaskemaskine og tørretumbler, samt godt med skabs- og bordplads. Rummeligt lyst køkkenalrum. Hyggelig lys opholdsstue. 3 gode lyse værelser. Lille gang og kontor med trappe til 1. sal. Rigtig pænt badeværelse med stor bruseniche, og lyst sanitet og inventar.
1. sal er et disponibelt loftsrum, der kan inddrages til beboelse, hvis der er behov for det.

For yderligere oplysninger og aftale om fremvisning, kontakt Boligland på 75-454000!!