Græsvangen 4, 6855 Outrup

ARKITEKTTEGNET VILLA MED BEDSTE BELIGGENHED

Skøn familievilla beliggende på stille lukket villavej i Outrup med panoramaudsigt over de dejligste omgivelser. Her er der mark og eng så langt øjet rækker, og en skøn "gammel" have, hvor du bare vil elske at opholde dig. Omkring haven, så siger sælger Biodiversitet - en skøn mangfoldighed af planter, blomster, buske, frugttræer, fugle, og en have, hvor det bare er skønt at være!

Det er ejer, der tilbage i 1975 fik tegnet og bygget sin drømmebolig, og har boet der lige siden. Villaen fremstår på mange måder i sin oprindelig stil, stand og indretning. Der er skiftet døre og vinduer, ligesom ejer for få år siden blev tilsluttet Outrup Fjernvarme. Til villaen hører en stor carport med tilhørende redskabsrum.

Outrup er en rigtig god og velfungerende landsby med gode og trygge rammer for hele familien. Her er der børnepasningsfaciliteter, børnehave, skole til og med 6. klasse, offentlig transport, indkøbsmuligheder, og et bredt tilbud af foreningsmuligheder for alle aldersgrupper. I Outrup er fællesskabet stærkt, og der er virkelig god støtte og opbakning til de aktiviteter, der foregår i byen. Du kan se mere på www.outrup.net

Indeholder: Entre med trappe til 1. sal. Bryggers med skabs- og bordplads samt installation for vaskemaskine. Viktualierum med lille kælder. Hyggeligt spisekøkken med klinkegulv, samt pænt og velholdt inventar. Stor lys stue med egeparketgulv, og udgang til terrasse og have. Stort rummeligt badeværelse med lyse klinker, lyst sanitet, og stor bruseniche. På 1. sal finder du: 3 gode værelser, samt stor lys opholdsstue med plankegulv, og store Velux tagvinduer, der giver et fantastisk udsyn, og et dejligt lys ind.

Vi synes, denne fine villa er et godt bud på en god familievilla, og med en indvendig make-over er villaen hurtigt indflytningsklar.

Nysgerrig - Så kontakt Thomas Valsted hos Boligland på 75-454000 for yderligere oplysninger og aftale om fremvisning.