Kirkegade 19, Alslev, 6800 Varde

VILLA I ALSLEV MED MANGE MULIGHEDER!!

Alslev er en rigtig velfungerende og attraktiv oplandsby med kort afstand til både Varde og Esbjerg. Vi oplever derfor, at Alslev henvender sig til potentielle købere fra et stort område, herunder netop både Varde og Esbjerg. Og det er såmænd ganske forståeligt for Alslev har det meste at byde på. Vi oplever, at børnefamilier gerne vil til Alslev, da der her er gode og trygge rammer for hele familien, samt de faciliteter der er behov for i hverdagen. Vi nævner bla. at der kun er ca. 10 minutters kørsel til både Varde og Esbjerg, en god og velfungerende skole, børnepasningsmuligheder, idrætshal, boldbaner, Dinnsens Skovpark, offentlig transport samt den lokale Dagli`Brugs, hvor du kan handle det meste til familiens hverdag. Alslev har et godt og meget velfungerende foreningsliv med mange udbud, og tilbud til både store og små.

På Kirkegade er du tæt på byen, men alligevel helt ude i den skønne natur, der er omkring Alslev. Fra villaen er der udkig til Alslev Kirke, til marker og eng, og til den skønne natur der strækker sig ud mod Ho Bugt, hvor Varde Å har sit udløb. Med andre ord så bor du i byen lige midt i naturen.

Boligen byder på masser af plads, og fremstår i rigtig pæn stil og stand. Her er et flot og rummeligt køkken med spiseplads, en dejlig lys vinkelstue der vender ud mod den fine have og det tilhørende jordstykke. Der er 3 gode soveværelser, samt et rigtig pænt badeværelse med bruseniche. I villaens anden længe finder du yderligere 3 værelser, et ældre, men pænt badeværelse, samt en stor dobbelt garage. Hertil kommer yderligere plads der kan anvendes til mange forskellige formål, så som værksted, depotrum med plads til f.eks. campingvogn eller hvad du har behov for at have under tag. Ønsker du at drive dit firma fra hjemmeadressen, er der plads til både varebiler og materiel samt kontor.

Til villaen hører i alt ca. 1,3 ha jord, som ligger i forlængelse af den fine velanlagte have. Der har tidligere været juletræer på dele af jorden, men du bestemmer selv, hvad du vil benytte arealet til.

Vi synes, der her er tale om en villa med rigtig mange muligheder, og gode forhold.

Har vi sparket lidt til din nysgerrighed? Så kontakt Boligland i Varde og Esbjerg på 75-454000 for yderligere oplysninger.