Guldvangen 14, Houstrup, 6830 Nørre Nebel

LÆKKERT SOMMERHUS - GODT OMRÅDE - STORT UDLEJNINGSPOTENTIALE

Houstrup er et helt igennem fantastisk sommerhusområde med mange dejlige udstykninger og veludbyggede vænger. Og her må vi bare skynde os at sige, at "Guldvangen" bestemt ikke er nogen undtagelse - tværtimod. Her er du meget tæt på den yderste del af Houstrup tæt på de fredede skov- og klitarealer ud mod vesterhavet - et slaraffenland for dem der holder af den barske vestjyske natur.

Og kan du lide at være aktiv i naturen byder området på mange kilometer cykelsti, anlagte ruter for for folk med hang til mountainbike eller på hesteryg, det store naturområde Filsø, og ikke mindst det brusende Vesterhav der året rundt tiltrækker turister fra nær og fjern.

Dette skønne og meget velholdte sommerhus ligger på en nem lukket grund, der er omgivet af høje træer. Der er plads til udfoldelse og aktivitet for børn i alle aldre, men vil du hellere slappe af og nyde naturen finder du helt sikkert et dejligt sted på terrassen.

Der er tale om et pool- og aktivitetshus med stort udlejningspotentiale, og den årlige lejeindtægt andrager iflg. ejer ca. kr. 100.000,- pr. år.
Huset er tilmeldt udlejningsaftale hos Admiral Strand.

Indeholder: Entre med klinkegulv, og garderobeplads. lyst og pænt gæstebadeværelse med bruseniche, og klinkegulv med gulvvarme. Lyst og funktionelt køkken i åben forbindelse til stue / alrum, klinkegulv med gulvvarme og udgang til stor terrasse og have. 4 gode soverum og værelser, stor hems så der er plads til ekstra gæster.

Meget velholdt pool- og aktivitetsafdeling med spa og bruseniche, sauna og badeværelse - et virkeligt godt aktiv i dette sommerhus.

Derudover nævner vi, at sandfang og pumpe til poolen fornyligt er udskiftet, og at der er hele 2 luft til luft varmepumper i huset. Hertil desuden et par gode udhuse og depotrum.

Her er et godt bud på et sommerhus til familien der ønsker et godt udlejningshus i kombination med eget brug.

Kontakt Boligland på 75-454000 for yderligere oplysninger og aftale om fremvisning.