Højgårdsparken 70, 6800 Varde

VILLA I VARDE SYD - I BØRNEVENLIGT KVARTER

Kære boligkøber, se lige denne fede villa på Højgårdsparken 70 i Varde Syd! Hvem kan ikke forestille sig, at denne virkelig fine adresse skal danne de fremtidige rammer for familien, der gerne vil bo i trygge og velordnede forhold. Både villa, omgivelser og kvarteret henvender sig i høj grad til børnefamilien, der drømmer om en god og sikker base for familien.

Villaen er velindrettet med en særdeles funktionel indretning. Sælger har skabt et super lækkert køkkenalrum der danner centrum for familiens hverdag. Vi tør godt love at dette køkkenalrum bliver omdrejningspunktet i villaen. Her vil der blive hygget, lavet lektier, lavet mad, spillet spil, ja kort sagt alt det som man gør når man er sammen.

Derudover er der 4 gode værelser, 2 pæne lyse badeværelser begge med bruseniche, en rigtig hyggelig stue med et godt lysindfald, samt kombineret entre og brygges hvor der er plads til vaskemaskine og tørretumbler. Desuden en carport med tilhørende depotrum. Haven er nem og overskuelig, og der er gode lækroge og terrasser, samt flisebelagt indkørsel.

Afstanden til daginstitutioner og skole er kort ligesom du også er tæt på byen, og indkøbsmuligheder som du bla. kan komme til via gode stisystemer.
Med beliggenheden i denne del af Varde er du tæt på omfartsvejene ud af byen, og har du dit arbejde i Esbjerg eller skal du på motorvejen er afstanden ganske overskuelig.

For yderligere information kontakt Boligland på 75 45 40 00.