Nellikevej 19, 6705 Esbjerg Ø

SPÆNDENDE DIPLOMVILLA - MED FORSKUDTE PLAN - I BLOMSTERKVARTERET

Beliggende på Nellikevej - med kort afstand til flere uddannelsesinstitutioner og indkøbsmuligheder - sælger vi arkitektonisk og spændende villa, i fire forskudte plan.
Boligareal på 133 kvm., kælderareal på 53 kvm., samt en solid garage på 26 kvm.

Udvendig:
Villaen, der er opført i 1967 og tilbygget i 1976, fremtræder i dag med gule murstensfacader, kombineret med træbeklædning, med trævinduer, mens taget er belagt med bølgeeternit. Garagen præsenterer sig pænt, med facader i gule mursten, der i 2015 er beklædt med flot Iverplank, mens taget er built-up, med nyt tagpap fra 2017.
Nem lille grund på 477 kvm., der er anlagt med en flisebelagt indkørsel, samt en helt privat og solvendt have.

Indvendig:
Stueplan: Entré med rustikloft, laminatgulv og tre faste skabe. Køkken med lyse elementer, dejlig separat spiseplads med flot lysindfald, ludbehandlet træloft, og opvarmet laminatgulv. Stor vinkelstue, naturligt opdelt i en hygge- og spiseafdeling, begge med parketgulve og ludbehandlede trælofter. Her er fin mulighed for at lave et stort og dejligt køkken-alrum. Pejsestue med rustikke murstensvægge, opvarmet klinkegulv, ludbehandlet træloft og udgang til haven. Børneværelse med vandskurede vægge, gulvtæppe og ludbehandlet træloft. Fem trin op: Separat forældreafdeling, der byder på et soveværelse med parketgulv, rustikloft og fuld skabsvæg. Stort badeværelse med hvid sanitet, spabad, brusenichè, skabsvæg og opvarmet klinkegulv. Kælder: Den 53 kvm. højloftede kælder, er ligeledes i to forskudte afdelinger. I det øverste niveau, der absolut er et godt supplement til boligdelen, er der to gode disponible rum - begge opvarmet, og med rustiklofter og gulvtæpper. Badeværelse med hvid sanitet, vægbruser og opvarmet klinkegulv. I det nederste niveau, er der et disponibelt rum med ejendommens installationer, samt et stort depotrum.

186 ETAGEMETER - MED MULIGHED FOR SPÆNDENDE BOLIGINDRETNING.
RING TIL BENT D. NIELSEN - 75454000 - OG HØR NÆRMERE.