Digevej 11, Brøns, 6780 Skærbæk

NU SÆLGES "DEN GL. PRÆSTEGÅRD" - EN HELT EKSTRAORDINÆR EJENDOM - MED HELT EKSTRAORDINÆRE MULIGHEDER

Beliggende naturskønt i den lille by Brøns mellem Ribe og Tønder - med udsigt til egne græsfolder, og nabo til den fantastiske natur i Nationalpark Vadehavet - sælger vi historisk og rummelig ejendom.
En ejendom med rigtig mange muligheder. Vi tænker: Perfekt som domicilejendom, til mindre liberalt erhverv. Plads og muligheder til mindre dyrehold. Natur og picnicoplevelser i sin helt egen skov. Alt efter købers ønsker og behov, rummer ejendommen en bred vifte af muligheder.
Boligareal på 240 kvm., samt kombineret udhus og garage på i alt 100 kvm.

Udvendig:
Ejendommen, der er opført i 1634, ombygget i 1960, og herefter løbende moderniseret og vedligeholdt, fremtræder præsentabel med henholdsvis pudsede facader mod gårdspladsen, og rødlige munkesten mod haven, med trævinduer, mens taget er belagt med strå, hvor "ryggen" er fornyet i 2015. Udhuset er med pudsede facader, mens taget her er belagt med bølgeeternit. Det samlede grundareal, der medfølger ejendommen, er på i alt 3,2 ha. Arealet fordeler sig således: ca.1,6 ha. ved ejendommen, der blandt andet byder på en særdeles charmerende indkørsel og gårdsplads, nyanlagt i 2007 med blandt andet indiske sandstensklinker fra Lithos, en parklignende have med egen lille sø, masser af hyggelige lækroge, og gamle frugttræer. Endvidere er der ved ejendommen indhegnede græsfolder til hobbydyr. Dertil kommer ca.1,5 ha skov, beliggende i gå-afstand, kun 1 km. fra ejendommen.

Indvendig:
Højloftet stueplan: Stor og rummelig hall med pladeloft og synlige bjælker, plankegulv og trappe til 1. salen. Gæstebadeværelse med gipsloft, vinylgulv, hvid sanitet og vægbruser. Køkken med opvarmet marmorgulv, pladeloft, sorte elementer, alt i nyere hårde hvidevarer, samt rustik murstensvæg. Dejligt alrum med flot lysindfald fra stort maghoni vinduesparti, opvarmet klinkegulv, pladeloft med synlige bjælker og brændeovn. Herfra en skøn udsigt, og gedigne fløjdøre til haven. Charmerende opholdsstue med plankegulv, synlige loftsbjælker, brændeovn, flotte vægpaneler og oprindelige indbygningsskabe. Moderne badeværelse fra 2008 med opvarmet klinkegulv, bruseniche, og badekar. Værelse/havestue med de oprindelige plankegulve fra år 1634. Herfra er der udgang til haven. To store børneværelser, det ene helt nyrenoveret. To flotte stueer én suite. Begge har tidligere været benyttet som henholdsvis arbejdsværelse, bibliotek og kontor. Kombineret med egen indgang, toilet og køkkenfaciliteter, samt seperate forbrugsmålere, er denne afdeling af stuehuset helt perfekt til eksempelvis liberalt erhverv. Begge stuer er med synlige loftsbjælker, og med henholdsvis planke- og parketgulv. I den ene stue er der monteret en flot "finsk" masse-ovn, der fint understøtter den helt særlige stemning og atmosfære i rummene. Grovkøkken med lyse elementer, vinylgulv, og fast bord med vask. Vindfang samt mellemgang med klinkegulve og garderobe. Bryggers med teglstensgulv, sort inventar med fast bord, og vask. Dertil kommer et stort disponibelt rum, et brændselsrum, samt fyrrum med ejendommens installationer. Herfra også udgang til haven.
1. salen: Stort repos med bjælkeloft og gulvtæppe. Dejligt og rummeligt soveværelse med plankegulv, og gipsloft med synlige loftsbjælker. Fra soveværelset er der direkte adgang til kombineret walk-in-closet og toiletrum med hvid sanitet.
Kælder: Indvendig nedgang til mindre kælderrum, der blandt andet rummer ejendommens varmtvands installationer.

EN FLOT OG PRÆSENTABEL EJENDOM, MED EN UNIK HISTORIE, MANGE SMUKKE DETALJER, OG SIT HELT EGET UDTRYK.
RING TIL BENT D. NIELSEN 75 45 40 00 - OG HØR NÆRMERE.